Uden for sæsonen holder Nordisk Tivoli Park til I vort vinterkvarter i Kolding Nord. Her har vi samlet alt materiel i over 11.000 kvm. haller. Derudover har vi indrettet værksted, malerværksted, administration og lager.
På værkstedet klargøres alt tivolimateriel samt køretøjer, således at alt er synet og godkendt inden vi starter sæsonen i marts/april. Værkstedet er indrettet med alle moderne hjælpemidler og har så stor loftshøjde, at forlystelserne kan opstilles og renoveres.
På malerværkstedet opfriskes forlystelser og køretøjer, desuden dekoreres facader og skilte fremstilles og monteres.
På lageret lægges reservedele til diverse forlystelser og køretøjer, derudover også gevinster som f.eks. bamser og lign. til de mange tivoli-forretninger samt Mad / lækkeriersvarer til vores mange spiseforretninger.